Vi søger en Projektleder

Er du god til at bevare det store overblik over projekter, og trives du i rollen som leder?
Andersen & Tardini leder efter en dygtig og skarp projektleder, der kan være med til at sikre, at vores kunder får en effektiv byggeproces fra start til slut med et tilfredsstillende resultat.
Vi leder efter dig, der altid leder efter de rigtige løsninger, og som naturligt tager styring på koordineringsarbejde, men også er klar på at udvikle dig fagligt og lære en masse af dine kollegaer og vores / samarbejdspartnere. Vi tilbyder en ambitiøs arbejdsplads med højt til loftet og masser af plads til at udvikle sig på.
Du kommer primært til at arbejde i København og Nordsjælland. Lyder det som noget for dig?
Vores 1 prioritet er at kunden får den optimale byggeoplevelse, og det skal du være med til at hjælpe med.
Jobbet giver dig mulighed for faglig udvikling og sparring i en spændende og ambitiøs virksomhed med en vision om at forblive innovative og nytænkende. Du vil derfor få mulighed for at få stor indflydelse på projekterne og styrke teamet, der arbejder på byggepladsen.

I din nye rolle hos Andersen & Tardini kan du forvente:

  • Du bliver ansvarlig for koordinering, styring og opfølgning på byggeprojekter, så byggeriet færdiggøres i overensstemmelse med Andersen & Tardini’s krav om kvalitet og den planlagte tidsplan.
  • Du vil skulle regne tilbud og sammen sætte tilbud fra vores underentreprenører
  • Du får en spændende arbejdsdag med både mindre og større byggeprojekter – og du får også de bedste, og dygtigste kollegaer omkring dig i hverdagen hvor tonen er uformel og afslappet
  • Du vil agere som bindeled mellem byggeriets parter – og vil derfor stå for kommunikationen mellem medarbejdere, samarbejdspartnere og kunden
  • Du kommer til at arbejde sammen med en ambitiøs virksomhed, som går op i trivsel, udvikling og gode relationer
  • God løn, bonus, pension og sundhedsforsikring
  • Sociale arrangementer, personaleklub mm.
  • En spændende varieret hverdag

Vi forestiller os at du:

  • Du kan styre projekter fra start til slut
  • Du formår at yde en god service og kommunikere klart og tydeligt til alle slags mennesker
  • Du er struktureret og selvkørende, men også en holdspiller, der naturligt samarbejder og koordinerer
  • Du kan regne tilbud inden for tømrer og maler eller er villig til at lærer det
  • Du har håndværksmæssig erfaring
  • Har tidligere erfaring med projektledelse – gerne i lignende stilling
  • Et plus vil være en uddannelse som bygningskonstruktør
  • Et plus er erfaring som byggeleder – indenfor byggeri og renovering

Andersen & Tardini er en mindre entreprenørvirksomhed med fokus på det gode arbejdsmiljø, det gode håndværk samt glæden ved at gå på arbejde
Vi er pt 17 i firmaet fordelt på Tømrer, Maler og administrative.
Vi holder til på Øster Søgade med gode parkeringsforhold samt adgang med det offentlige. For at få den optimale sparring og arbejdsmiljø sidder vi på et kontor fællesskab sammen med masser af arkitekter, bygnings rådgivere og ingeniører. Dvs. der er masser af sparring og udvikling
Vi udfører store og små opgaver for både privatpersoner og større virksomheder. Vi går højt op i hele tiden at udvikle os – både fagligt og personligt – og i sidste ende at have en kundeskare af loyale og tilfredse kunder.
Vi ser forskellighed som en styrke – og tager udgangspunkt i hver enkelt medarbejderes kompetencer.
Vi sørger selvfølgelig for, at du bliver klædt godt på til opgaven. Så hvis du vil tage ansvar og være en del af teamet, hører vi gerne fra dig – hellere i dag end i morgen.
Send din ansøgning og CV til: at@andersen-tardini.dk

Vi søger en ny kollega! Er du vores nye administrative medarbejder/bogholder? Læs mereher
+ +